R versus RStudio

Hvad er R ift RStudio og R-økosystemet.

Author
Published

January 10, 2024

1 R mig her og R mig der…

1.1 Hvad er R?

Selve R er et kodesprog og udviklingsmiljø som er særligt velegnet til statistik og data-science.

R kode ser eksempelvis sådan her ud:

mine_nye_data <- read.csv("data_mappe/min_data_fil.csv")
mine_nye_data <- mine_nye_data %>%
  select(-cpr_nummer)
antal_observationer <- mine_nye_data %>% nrow()
min_fine_graf <- mine_nye_data %>% ggplot() + geom_histogram()

R er med andre ord det kode sprog du bruger til indlæse og rense dine data, definere dine analyser, generere dine tabeller og grafer, osv, osv.

1.2 Hvad er RStudio?

Derimod er RStudio et grafisk program som ‘bare’ gør det nemmere at arbejde med R. Det er egentligt ikke nødvendigt at bruge RStudio, men der er en god grund til at næste alle R-brugere gør det.

RStudio ser eksempelvis sådan her ud:

Screenshot af RStudio som det så ud mens jeg sad og skrev denne webside … det kan man nemlig også bruge R-økosystemet til :-)

1.3 Hvad er R økosystemet?

R økosystemet er et veritabelt overflødighedshorn af ekstra funktionalitet som kan lægges over på selve R. Det kommer først og fremmest i form af R pakker, som der findes mange tusinde af, men det er også vejledninger, youTube videoer, chat-fora og meget andet. Uanset hvilke problemer du kommer ud for på din R rejse, kan du være næste 100% sikker på at nogen allerede har beskrevet løsningen … den ligger allerede klar til dig derude i R økosystemet.

Men før vi kaster os over alt det, så skal vi altså først have installeret R.